Formålet med et netværksmødet er at skabe fælles visioner og mål, som det professionelle netværk og familiens netværk, skal indgå i at opnå.
Dette opnås ved at:
- Familien har ejerskab på forløbet
- Finde ressourcer i netværket
- Skabe fælles fodslag
- Alle går fra netværksmødet med ny energi og motivation
- Spare andre møder og dermed tid og ressourcer for såvel familien og familiens netværk, samt det professionelle netværk
- Inspirere hinanden gennem dialog til det videre arbejde
Alle indbudte modtager en indbydelse, hvor formålet med netværksmødet er beskrevet, og hvor alle deltagere er påført med navn samt rolle/relation (far, mor, søster, klasselærer, pædagog mv. ). Der bliver skrevet referat, som alle deltager modtager efter mødet.
Hvornår holdes der netværksmøder?
Når den professionelle og/eller familien ønsker at dele de bekymringer, som både familien og/eller enkeltpersoner i det professionelle netværk har kendskab til.
Når den professionelle og/eller familien ønsker at dele de visioner, man har for familiens trivsel.
Når den professionelle og/eller familien ønsker at skabe samling og fælles tråd i netværket - primært det private netværk.
Når den professionelle og/eller familien ønsker at finde nye eller flere ressourcer i netværket - primært det private netværk.
Netværksmøde kan afholdes i Familiehusets lokaler, men kan også foregå på for eksempel skolen eller socialafdelingen.