I Familiehuset vil vi gerne opnå, at familier/børn/unge med udfordringer bliver medinddraget og tager ansvar. Vi vægter højt, at familien selv er aktive og deltagende i hele forløbet.
Vi har fokus på at bringe familiens egne ressourcer i spil - både i den nærmeste familie, men også i hele netværket omkring familien.
Det er vigtigt for os, at vi sammen kan få etableret et forløb, som er udbytterigt og lærerigt for familien/barnet, og som familien selv kan arbejde videre med.
En "indsats" tager udgangspunkt i "foranstaltninger" jf. serviceloven § 52 og kræver at sagsbehandleren har udarbejdet Børnefagligundersøgelse § 50, og at der er udarbejdet en handleplan.